PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Tid: Eftermiddag. Sted: I udkanten af flokken "Keir Rhain." Vejr: 11 grader varmt, tørvejr og lun vind. Solen er sort og skinner med sorte stråler.
Racornic skridtede roligt rundt i udkanten af sin floks territorie og holdt øje med eventuelle farer eller fremmede indtrængende. Egentlig var det her ikke hans job, men Recimir var forsvundet fra jordens overflade, og de var snart så lidt tilbage i flokken, at alle måtte hjælpe til. Han nippede lidt til et par græstotter hist og her, inden han da stoppede op og kiggede på den sorte sol. Himlen begyndte langsomt at trække op til uvejr, da skyerne blev mørkere og mørkere, og en enkelt regndåbe ramte hans mule.
Admit it. You're waiting for something you know won't happen.
Det var kun for et par timer siden, at Hargfinnr var kommet til denne mystiske verden. Han forstod ikke helt hvad der skete; han kom fra at, gå og samle fjer op fra en død fugl, da der pludselig dukkede en skinnende portal op foran ham. Han troede, at det måske kunne være hans mor der prøvede at komme i kontakt til ham efter alle de år, så med stor mod trådte han igennem portalen. Det var dog ikke som han havde forventet. Han kom til et fremmede land. Luften var mærkelig her og noget virkede bare mærkeligt... Hargfinnr kiggede over sin skulder, portalen var væk og nu havde han da intet valg. Det var nu ikke fordi tabet var stort; den verden han kom fra, havde han intet. Måske var det her den nye start han manglede, måske var det rent faktisk hans mor der havde ledt ham videre til et bedre liv. Det var i hvert fald den tanke, han valgte at holde fast om.
-
Der var gået et par timer og Hargfinnr havde vandret sig videre ud i dette land. Det mindede meget om hans hjemmeland, men der var stadig noget, der ikke virkede normalt. Han var nysgerrig, ønskede om at finde ud af hvilket land dette var, var stort.
Heldet var på hans side, da ude i horisonten stod der en hest. Det var yderst absurd, hesten så ud til at være lilla og... lyste? Med sænkede hovedet, valgte Hargfinnr at skridte imod den anden hingst.
”Undskyld mig, herre.” Hargfinnrs stemme var blid og rolig, hans hoved stadig sunket og han havde stoppet foran hingsten med et mellemrum der udviste respekt. Det var ikke til at sige om den fremmede hingst var aggressive eller ej, men Hargfinnr ønskede ingen slåskamp og derfor viste ingen tegn på dominans.
Der gik ikke længe, før Racornic begyndte at opfange færten af en fremmed hingst i luften. Han holdt derfor skarpt øje med landskabet foran sig, og snart efter kunne han se en stor, kraftig hingst komme gående imod ham. Han virkede lige umiddelbart fredelig, men man kunne selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker, og derfor måtte han være på vagt. Hingsten stoppede dog op på respektfuld afstand og sænkede hovedet underdanigt, mens han talte i et høfligt sprog, og Racornic slappede derfor straks mere af og sendte den fremmede et høfligt, venligt smil. Han virkede ikke til at være nogen trussel for flokken, men derimod blot en vildfaren fremmed, der lige var kommet hertil - formegentlig igennem portalen. Racornic nikkede derfor blot høfligt og hilsende til ham.
,,Vær hilset, fremmede. Og velkommen til. Landet, De er kommet til, kaldes Proelio. Denne del af landet kaldes Darkena, og De befinder Dem lige nu ved grænsen til flokken Keir Rhain. Mit navn er Racornic, og jeg har været her i Proelio længe, så hvis der er noget, De ønsker at vide, skal De bare spørge løs."
Admit it. You're waiting for something you know won't happen.
