PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Post by Zalixer Xeandire on May 22, 2019 20:22:15 GMT
Ved et uheld havde unge Zalixer fået sig forvildet til Helvede. Det var en del af hans magiske kunnen, om end han ikke havde megen kontrol over det endnu. Faktisk var det yderst begrænset hvad han endnu kunne udrette. Poof! Havde det sagt og så stod han her blandt det døde. Zalixers rolige sind kom til udtryk i at hans reaktion ikke var særlig udtalt. Han lod i stedet de orange øjne glide rundt, mens han vippede en anelse med ørerne.
" Fa- Helzlori? "
En ting der kunne gøre den unge hingst usikker, var relationen til hans far. Han var ikke helt sikker på hvor de stod i forhold til hinanden. De havde jo trods alt ikke haft meget at gøre med hinanden. Anså han ham som hans kød og blod - eller bare en brik i et større spil?
Go to heaven for the climate. Go to hell for the good company.
542 posts
1 like
Post by Helzlori on May 22, 2019 20:52:34 GMT
Helzlori Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world.
Selv en dødsgud havde brug for hvile i ny og næ. Han havde trukket sig tilbage til helvede, langt fra de levende, men også langt fra de døde. Hans slot kunne kun udvalgte ansatte i helvede nå og han hvilede nu et sted derinde. Men hans sanser sov aldrig helt. Der var altid nogle aktive celler i hans krop der fornemmede når der skete noget vigtigt. Ingen undtagelse var det at hans søn nu forvildede sig til helvede... Dødsgudens søvn blev afbrudt og øjnene åbnede sig under de tjavsede lokker. Han løftede hovedet fra sin hvile og lyttede.
Sønnen havde han endnu ingen bestemt relation til... Han var dog ikke meningsløs. Ikke i nærheden af Gervina men ej heller i nærheden af Freakshow. En mellemting. Helzlori havde hverken et stort ønske om at Zalixer skulle ende som sine søskende, men samtidig så hungrede han efter en søn, der ville slægte ham på... Erstatte Elzharin om dette nogensinde ville være muligt. Men drømmen bestod et sted i Helzloris tvistede hjerte. Kunne de nogensinde få den slags relation?
Dødsguden lokaliserede sønnen et sted nær tomhedens afgrunde. Ikke mange sjæle befandt sig her i denne stund og guden var hurtig til at opfange sønnens spørgen efter ham. Han dukkede op ud af skyggerne og trak på smilebåndet. "Ser man det, Zalixer, dine evner i er udvikling... Min søn." guden stod nu rank foran den mindre søn, men han var ikke afvisende. Dog var hans faderlighed som den sås overfor Gervina heller ikke helt fremtrædene... For Helzlori havde desværre ikke været med Zalixer på samme måde fra dag 1. Et øjeblik mærkede han fortrydelse. Ville det på virke deres fremtid?
Post by Zalixer Xeandire on May 22, 2019 21:21:11 GMT
Zalixer kunne mærke noget der dirrede i hans indre. Det var ikke frygt, men som om at han følte sig stærkere i disse omgivelser. Han nåede dog ikke at tænke for meget over det før hans far nu dukkede op ud af skyggerne. Sønnen var ikke sen til at vende fronten mod ham og sænkede hovedet i et respektfuldt nik. Der var en naiv del af den unge hingst der ønskede sin fars nærvær mere end noget andet, men Zalixer kunne godt skille de følelser ad. Det var et føls ønske og han var ikke længere et føl. Men han ønskede stadig at gøre ham stolt.
" Jeg har undret mig over det længe. "
Var det eneste han kunne konstatere. Hans evner var stadig relativ underudviklede og der var langt fra dem alle han havde udforsket. Zalixers øjne glimtrede kort med begejstring som et føls, mens han vendte blikket mod sin far, som ville han spørge om noget vigtigt. Men blikket døde ud i det han åbnede munden.
" Tilgiv mig min overilethed. Men - Måske - Måske kunne du - De - "
Zalixer tog en dyb indånding for at få styr på sit ordkløveri. Det var ellers usædvanligt for ham at fumle sådan med ordene, men nogen skulle jo være en undtagelse og hvem bedre.
" Hvad jeg prøver at sige er, at jeg ville sætte stor pris på hvis du gad hjælpe med dem. "
De orange øjne som næsten virkede glødende i farve, søgte hans fars blik, hvorfra han havde arvet den glød. Zalixer var ikke en der krøb, så øjenkontakt var intet problem selvom han fumlede med ordene - en anelse farvet at sin beundring overfor faderen.
Go to heaven for the climate. Go to hell for the good company.
542 posts
1 like
Post by Helzlori on Jul 18, 2019 15:26:50 GMT
Helzlori Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world.
Dødsguden betragtede sin søn. En mere udvokset hingst var han blevet. Ganske betagende og Helzlori trak svagt på smilebåndet over både ordene og den tydelig lyst der skød frem i sønnens øjne. Lysten til at være ved sin far. Men der var samtidig noget der gjorde Helzlori ganske stolt. Den unge fik styr på sine ord, imens han holdt sine øjenkontakt. Der herskede ingen tvivl om at Zalixer havde masser af potentiale. Hvilken personlighed besad han? Ville hans evner som dødens søn lede ham i den rigtige retning?
Sønnen bad om hjælp. Selvfølgelig. Det var intet hans moder kunne støtte ham i. Svært at opklare selv.
"Du kan altid søge hjælp hos mig, Zalixer. Betvivl dig ej på, at jeg er din fader, uanset hvor længe vi ej ses." lød den mørke stemme. Ganske fortrøstningsfuld. Helzlori agtede på nuværende tidspunkt at styrke sønnen. For hvis han bare havde én lille del af sit indre der tikkede efter mørket, var det værd at bruge tid på. Masser af tid. Zalixers beundring var en anelse kær - Guden sænkede hovedet og tog et par skridt tættere på for at lægge mulen i sønnens pande.
"Hvad oplever du problemer med?" brummede han nu mere faderligt end før. Han måtte forsøge at finde en stærk relation. En kærlighed imellem dem.
Post by Zalixer Xeandire on Jul 24, 2019 10:50:19 GMT
Et dybt pust forlod sønnes mule, da hans far lagde mulen mod hans pande. Det betød uendeligt meget for ham at han kunne finde ro hos den ene af hans forældre. Zalixer var sat i verden for at tjene sin far, sådan var han opdraget, men en del i ham ville mere end blot at tjene. De glødende øjne, der var fyldte med ambition, søgte sin fars.
” Jeg føler ikke der decideret er et problem, men jeg er ikke klar over hvad jeg helt præcist er i stand til, og hvordan jeg finder ud af det. ”
Man kunne fornemme en frustration i den unge hingsts toneleje. Han var det man ville klassificere som en stræber og usikkerheden i sin egen formåen, gjorde at han blev rastløs. En beslutsom mine tog dog over og han lod det vise i sit udtryk.
” Jeg vil vide det hele , alt hvad jeg kan lære. ”
Helzlori Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world.
Der var vilje i sønnens sind. Vilje til at tjene, men også at udvide sin verden - så han selv blev mere magtfuld. Det var som en rastløshed Helzlori sansede i ham... Men ville han tage magt som Elzharin? Eller Freakshow? Kunne han finde sin egen vej, der ikke var hans brødres veje? Helzlori trak på smilebåndet, og lyttede. Alt. Han ville lære alting. Guden rankede sig og trak sig et skridt tilbage.
"Døden er vores evigt bundne byrde. Medmindre man vælger at se den som sin styrke." forklarede han med den mørke stemme. Øjet var brændende som han vendte sig og skridtede imod klippebroen der ledte hjem. Til Helvedes palads. "Dødsriget. Helvede. Undergrunden. Kært barn har mange navne - dette er hvor de fleste ender, når døden indtraffer. Her er jeg hersker, min søn. Du kan rejse hertil i live, fordi du bærer mit blod." han så tilbage - fulgte den unge søn med?
