PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Det havde været en hæsblæsende nat! Alt var pludselig eksploderet i kaos, da en masse skygger var drysset ned fra himlen og var gået til angreb på så mange heste, som de kunne komme til. Racornic og Alarica havde kæmpet hårdt for at forsvare sig selv og de få medlemmer af deres klan, og det var heldigvis lykkedes - både Shui, Rim og dem selv var uskadte. Men der manglede én... Rhett. Han var ikke til at finde nogen steder, og Racornic var syg af bekymring for sit højt elskede barnebarn. Han håbede virkelig, at han var i sikkerhed og havde overlevet natten ud! Skyggerne begyndte nu pludselig at trække sig sammen, lige så hurtigt som de var kommet til, og forsvandt snart ud af syne igen. Racornic og Alarica hjalp Shui og Rim med at finde til ro igen for natten, og da det hele var overstået, stillede Racornic sig ud sammen med Alarica under månens skær, der fik hans pels til at lyse op og changere i de smukkeste farver, mens han sukkende kiggede ud over det tomme landskab. ,,Hvad i alverden tror du, det var for nogle?"
Admit it. You're waiting for something you know won't happen.
Alarica The secret of life, though, is to fall seven times and to get up eight times.
Natten havde været hård. Der var blevet angrebet fra alle kanter - og selv ikke skygge hestene havde haft et frirum. De var blevet angrebet, og Alarica havde måtte samle den lille flok så godt de kunne og forsvare sig. Nu var der ro på - men ét medlem havde ikke været ved flokken under hele natten. Det lignede ikke Rhett at blive væk, når der skete flokken noget. Han var altid klar og kom altid til undsætning. Så hvad havde fået ham til at holde sig væk denne nat? Det var ikke mange flænger, som var kommet i pelsen, men hun havde da fået nogle små mærker hist og pist. Det havde de alle, men det var lille Rim der havde fået flest. Nu var der ro på de to unge hopper, som var faldet til ro. Da Racornics dybe suk lød og hans ord fulgte med. Hendes blik var kort rettet mod himlen, mens hun kneb dem sammen, inden hun lod blikket vandre mod Rac.
"Kun Guderne kan vide det. Jeg har aldrig oplevet dette før, der er noget galt.. Rhett burde være her, han forlader aldrig sin post medmindre.."
Hun huskede det. Huskede valget - hvordan Recimir havde lavet en aftale med døden. Men hvorfor skulle han på den dødsvandring i dette mareridt? Hvad var så vigtigt, hun overvejede kort- men de kunne ikke begge forlade deres post. Én af dem måtte passe på flokkens medlemmer.
"Rhett ved besked."
Any fool can know. The point is to understand. The simple things are also the most extraordinary things, and only the wise can see them.
Han lyttede opmærksomt til hendes ord om, at hun aldrig havde oplevet noget lignende i Proelio før, og at der derfor måtte være noget galt. Tilmed var Rhett ikke til at finde, og han ville aldrig forlade sin post, medmindre... Medmindre hvad? Han så forvirret på hende. Hun vidste tydeligvis noget, som han ikke vidste. Da hun blot afsluttede sine ord med at sige, at Rhett vidste besked, nikkede han alvorligt. Så var det nok bedst, at de fandt Rhett. Men de kunne ikke efterlade resten af flokken ubeskyttet imens. Han tog derfor en hurtig beslutning om selv at blive. Alarica kendte trods alt Rhett bedst og ville derfor formegentlig have en større chance for at vide, hvor hun kunne finde ham.
,,Godt så. Du burde tage ud og finde ham så. Vær ikke bekymret for flokken imens; jeg bliver her og passer på dem."
Admit it. You're waiting for something you know won't happen.
