PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
When life puts you in tough situations, don't say "why me?" but say "try me!"
12 posts
0 likes
Post by Trinse on Nov 2, 2018 17:54:14 GMT
RENEKTON
NAVN
Renekton
ALDER
Voksen
BETYDNING
-
KØN
Hingst
RANG
Strejfer
STATUS
Single
UDSEENDE
Renekton er en kraftigt bygget hingst på 170 cm. Han er let at kende på grund af sine isblå aftegninger, der næsten lyser op på hans mørke krop. Han bærer derudover to øreringe i sit ene øre plus en oldgammel og meget betydningsfuld halskæde, som han har stjålet fra dens retmæssige ejer.
PERSONLIGHED
Renekton er en hingst, der er ret svær at beskrive. Kun få kender hans rigtige navn. Af de fleste er han blot kendt under aliasset Landsforræderen. Han er kendt i det meste af Proelio, og der er nærmest sat en dusør på hans hoved. Han er på dødslisten hos de fleste af landets Øverste, og han har forbud mod at opholde sig andre steder end i Ingenmandsland. Han er lovløs, og man har derfor mulighed for at gøre, nærmest hvad man vil med ham, når man ser ham. Derfor er han konstant på flugt; men det er sådan, han foretrækker det! Han elsker livet på landevejen og har aldrig haft det bedre. I modsætning til, hvad man skulle tro, er han nemlig ikke en stakkel, der er tvunget til at være udstødt mod sin vilje - nej, denne hingst har helt selv valgt det! Livet som strejfer er ikke nok for ham; han søger altid det ekstreme, og livet som udstødt er lige ham. Dette er da også grunden til, at han stadig vælger at befinde sig i Proelio, selvom han let kunne stikke af og starte på en frisk et nyt sted, hvor ingen kender ham.
Renekton er en sand overlever. Han klarer sig glimrende trods omstændighederne, og selvom han har gjort sig uvenner med nærmest hele landet, frygter han bestemt ikke nogen eller noget. Nærmest enhver hest i Proelio kunne vælge at slå ham ihjel i håb om at få en form for dusør, og alligevel kaster han sig frygtløst ud i diverse møder - og formår at komme helskindet igennem hver og et!
Renekton er egoistisk, arrogant og lidt for selvglad. Han er grænseoverskridende og ejer ikke empati for andre. Han er også en smule neurotisk; hører stemmer i hovedet og taler meget med sig selv. Og så har han svært ved at holde nallerne for sig selv. Dette betyder, at han blander sig i ting, han ikke bør blande sig i, snakker på tidspunkter, hvor han burde holde sin mund og tager ting, der ikke tilhører ham. Ja, Renekton er en sand tyveknægt, så det gælder om at holde dine ting tæt ind til kroppen, når du møder ham - ellers kan du være sikker på, at de er væk, når du går derfra igen.
Han er egentlig ikke som sådan ond, men hans personlighedstræk gør ham meget grænseoverskridende og ikke mindst irriterende, og han bliver derfor let misforstået. Jeg er dog sikker på, at der findes et godt hjerte et sted bag denne finurlige fyr - måske du er den udvalgte, der kan finde frem til det?
FORTID
Renekton er født og opvokset i det nye Proelio. Hans forældre var De Øverste i Elasium, og hans fødsel var længe ventet. Dagen for hans fødsel var en glædelig dag, hvor hele folket i Elasium var samlet for at se folingen af den lille ny. Hans forældre håbede på et hingsteføl, der en dag ville kunne overtage farens plads som Strateg. Glæden var derfor stor, da Renekton kom til verden.
Han voksede op på almindelig vis med masser af kærlighed fra sine forældre, gode legekammerater i form af andre føl fra landsdelen samt hele folkets respekt. Han var den kommende Øverste i landet, og folk havde allerede store forventninger til ham. Det gik dog hurtigt op for hans forældre, at han ikke var den perfekte søn, de havde ønsket sig. Han var en rigtig lille rebel, der altid skulle rode sig ud i problemer. Han drillede de andre voksne, mobbede de andre føl og nægtede at følge sine forældres regler. Han stak tit af, kom op at slås med folk og var generelt bare ekspert i at rode sig ud i problemer.
Som unghest var det så slemt, at det meste af Elasium afskyede ham. Hans forældre var i vildrede, for Renekton var født til at blive landets nye Øverste - men hvordan skulle de nogensinde få en ordentlig Strateg ud af den lille rod? I mellemtiden blev folket mere og mere trætte af ham, og snart var han en af de mest forhadte i hele landsdelen. Folk gav ikke længere meget for hans rang som søn af de Øverste, og de begyndte efterhånden at behandle ham som en udstødt. Der opstod også flere og flere forsamlinger i Elasium, hvor folk gik sammen om at demonstrere imod Renekton som deres fremtidige Øverste.
En dag havde hans far fået nok. Hans søn manglede disciplin, og det havde han tænkt sig at give ham nu! Han opsøgte Renekton og gav ham så mange tæsk, hans krop kunne bære. Renekton tog imod dem i starten, men efter et stykke tid begyndte han at gøre modstand. Hans far var gammel og allerede udmattet efter de mange slag, og ved et uheld kom Renekton derfor til at slå ham ihjel. Det var første gang, han smagte blod og tog livet af en anden. Med blodet dryppende fra sine tænder opsøgte han sin mor for at fortælle den skrækkelige nyhed, og med gru og frygt så hun, hvilket monster hende og hendes mage havde skabt. I sorg over sin mages død og frygt for sin søn, forlod hun landet og kom aldrig tilbage.
Rygterne spredte sig hurtigt i Elasium, der nu var en landsdel efterladt i kaos og uden nogen Øverste. Renektons far havde været en højt respekteret hingst i landsdelen, og hans død havde derfor påvirket mange. Renekton var en eftersøgt hingst, der aldrig mere ville kunne vise sit ansigt dér igen. Han besluttede sig derfor for at rejse ud i resten af Proelio og leve som en strejfer, men her begyndte hans mønster hurtigt at gentage sig. Han stjal, tyranniserede, slog ihjel og kom på tværs af alle de andre landsdele. Han brød adskillige love, og der gik ikke længe, før alle de Øverste i Proelio havde fået nok af ham. Han fik straffen som Udstødt og blev nægtet adgang til andre steder end Ingenlandsmand. Det gik dog hurtigt op for Renekton, at hans straf havde været mere en velsignelse end en forbandelse. Ingenlandsmand var det bedste sted, han nogensinde havde oplevet! Her herskede ingen love og regler, og man var fri til at gøre præcis, hvad man ønskede!
Her har han levet lige siden. Fremtidens heste og gudernes tilbagevenden har taget alt opmærksomheden i landet, og derfor er hans eksistens langsomt blevet glemt. Kun hans allerværste fjender er stadig opsatte på at finde og tilintetgøre ham. Han har dog levet under skyggerne i Ingenmandsland, og hidtil har ingen kunnet finde ham - indtil nu. Renekton er nemlig begyndt at kede sig og har derfor besluttet sig for at forlade Ingenmandsland og vende tilbage til resten af Proelio, hvor han atter vil gøre sig bemærket og husket. Hvad fremtiden vil bringe, ved ingen - men det skal nok blive interessant!
FYSIK
Styrker: Udholdenhed og et snu sind. Svagheder: Ikke så stærk fysisk og dårlig kampteknik.