PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
When life puts you in tough situations, don't say "why me?" but say "try me!"
12 posts
0 likes
Post by Trinse on Nov 2, 2018 22:20:19 GMT
RACORNIC
NAVN
Racornic
ALDER
Voksen
BETYDNING
-
KØN
Hingst
RANG
Førerhingst i Hitsugaya
STATUS
Single
UDSEENDE
Racornic er en stor hingst på 175 cm. Han er elegant bygget, men er samtidig også meget robust og har stærke, kraftige lemmer. Han stammer fra en speciel ø, der hedder Ithaca, og er derfor en Ithacahest. Dette betyder, at han blandt andet er født uden pupiller og med farveskiftende pels. I mørket er hans pels mørkelilla, glansløs og kedelig - men når månelyset rammer på den, changerer den i de smukkeste farver som ædelsted. Derudover bærer han to ravnefjer som pynt i sin man.
PERSONLIGHED
Racornic er ikke lige sådan til at beskrive med få ord. Han er i virkeligheden en meget avanceret person, der indeholder flere aspekter af sig selv. Han er generelt en god hingst, men hans noget kolde og følelsesløse ydre kan få ham til at virke ond. Han ønsker egentlig ikke at gøre nogen fortræd, men alligevel kan han være meget fjendtlig og irritabel i sin fremtoning. Så hvem er denne hingst egentlig, og hvordan er han af personlighed? Det er ikke sådan lige til at svare på, end ikke for ham selv. Et ord, der må siges at beskrive ham meget godt, er gammeldags. Han er traditionstro, taler altid høfligt til andre og forventer at få den respekt tilbage, som han selv viser andre. Han har intet til overs for stupide fjolser, der ikke kan føre en sofistikeret samtale uden at fare i flæsket på hinanden. Han er absolut ikke en voldelig type, men foretrækker at løse alle konflikter med ord; her kan han dog godt være noget hård i munden og er ikke bleg for at tale direkte sårende både til og om andre. Så han er generelt en fredelig hingst, men han er ikke decideret venlig; det kommer helt an på selskabet. Han er en lynende intelligent hingst, der med sin høje standard kommer så tæt på perfektion, som man overhovedet kan komme. Der er ikke plads til fejltagelser eller sløseri i hans liv; kun det bedste er godt nok til ham. Han forventer seriøsitet og disciplin fra både ham selv og andre, og han er ikke interesseret i ubegavede eller useriøse selskaber. Denne hingst kan altså på ydersiden godt lyde som en rigtig snob, men i virkeligheden er han ikke selv meget andet end en arret sjæl, der desperat prøver at holde fast i sine gamle standarder. Han er en gammel herre efterhånden, der får sværere og sværere ved at huske ting og fremføre sig med ynde og elegance, hvilket gør ham meget mere irritabel og kort for hovedet. Han har ikke altid været sådan, men han har oplevet mangt og meget i sit liv og har fået sit hjerte knust af sin første og eneste kærlighed. Han er derfor blevet en mere kold og indelukket type gennem årerne. I det store og hele kan han vist bedst beskrives som en gammel, men yderst begavet særling. Han kan virke kold og småskør på ydersiden, men inderst inde findes et ganske godt og varmt hjerte, der bare har lukket sig ned efter at have været igennem meget sorg. Vil det nogensinde lykkedes ham at åbne det op igen? Hold dig endelig ikke tilbage fra at møde ham. Måske er du den udvalgte, der formår at komme ind til denne hingst og redde det fantastiske, der endnu er tilbage i ham.
FORTID
Racornic er født og opvokset på øen Ithaca. Som nyfødt fik han tildelt hele syv guldsmykker af sin fader, hvilket allerede som ung placerede ham rimelig højt på ranglisten. Han har haft en tryg og beskyttet opvækst. Hans fader var leder i deres flok, og hans moder var en forholdsvis ung, men meget kærlig hoppe. Han blev oplært strengt, men retfærdigt. Han lærte allerede som helt ung, hvor vigtigt det er at fremføre sig med ynde, respekt og formalitet. Hans familie var stolte borgere af Ithacaøen, og han lærte derfor hurtigt at mestre den stolthed og elegance, heste fra øen bærer. Racornic har altid haft et stort pres på sig fra sine forældre. Han var faderens eneste afkom og derfor enearving til tronen. Det forventedes, at Racornic ville overtage positionen som leder, når hans fader engang var afgået ved døden. Der var aldrig blevet talt om dette, og Racornic havde aldrig fået det at vide med direkte ord - men det lå tydeligt mellem linjerne. Han var dømt til at være den kommende leder, om han ville det eller ej. Racornic var dog heldigvis den fødte leder. Allerede fra føl af var han dominerende, men retfærdig, god til at lede andre og havde klart overblik over situationen. Han var født med et begavet hoved, meget logiske sanser og et veludviklet overlevelsesinstinkt. Han lærte hurtigt at bevæge sig rundt på egne ben, forsvare sig selv og finde føde på egen hånd. Han var født selvstændig og var fra naturens side en hingst, andre så op til. Som unghingst mødte han den smukke hoppe, Ssiethless. Hun kom fra en anden Ithacaflok, og hende og Racornics fædre var ikke just perlevenner. Faktisk hadede de hinanden så meget, at deres flokmedlemmer havde forbud mod at kommunikere med flokmedlemmer fra den anden flok. Dette afholdt dog ikke Racornic og Ssiethless fra at se hinanden. De mødtes i smug, når mørket var faldet på - under skyggernes dække lod ingen mærke til dem med deres matte pels.
Racornic vidste, at han overskred reglerne, og at hans fader ville blive rasende, hvis han opdagede det - men han var hårdt ramt af forelskelse, og intet kunne holde ham tilbage fra at se sin elskede. Da Racornic ej var mere end fem år gammel, omkom hans fader pludselig af en frygtelig sygdom. Flokken var oprevet. Hvad var der sket med lederen, og hvad skulle der ske med flokken nu? Racornic havde intet ønske om at overtage faderens rolle og følte sig ej heller klar til at være leder, da han stadig var ung og dum. Men han havde intet valg - hans arv trådte i kraft, og han måtte overtage rollen som leder. Racornic voksede dog med opgaven og blev efterhånden mere og mere moden i hovedet. Hans flokmedlemmer var glade for hans position som leder, og snart begyndte han da også selv at blive mere og mere tilpas i rollen. Han styrede flokken retfærdigt og var en leder, som alle holdt af og så op til. Der gik ikke længe, før han besluttede at ændre på nogen af de ting, hans fader havde bestemt, da han stadig var i live. Blandt andet ophævede Racornic forbuddet mod at se medlemmer fra rivalflokken, hvilket betød, at han nu kunne se sin elskede Ssiethless uden at skjule det. Deres kærlighed til hinanden voksede sig større og større, og der gik ikke lang tid, før hun rykkede ind i hans flok og blev hans mage. De to heste elskede hinanden højt og levede et herligt liv som flokledere. Racornic var blevet en smule mere kold og indelukket af det store pres som lederhingst, men ellers var der ikke ændret noget i deres forhold. Der gik da heller ikke længe, før Ssiethless kom i fol. Det var en glædens dag, da tiden var gået, og Ssiethless var klar til at fole sit føl. Overraskelsen var stor, da hun ikke blot fødte ét, men hele to hingsteføl. Racornics følelser var blandede. Han havde håbet på at få et enkelt føl, som han kunne tildele nogle af sine guldsmykker og dermed selv have mulighed for at beholde nogle.
Men med hele to afkom var han nødt til at afgive alle sine guldsmykker for at undgå, at hans sønner røg alt for langt ned i hierarkiet. Dette betød, at han selv røg så langt ned i hierarkiet, at han mistede sin fremtidige avlsret. Det var dog en pris, han var villig til at betale for at sikre sine sønners fremtid. De to hingsteføl blev døbt Recimir og Leviathan. De var begge højt elskede, men Racornic havde kun syv guldsmykker og var derfor tvunget til at vælge en favorit. Leviathan blev den heldige, der fik tildelt fire guldsmykker, mens Recimir måtte nøjes med tre. Med Racornics tab af guldsmykker mistede han også sin position som leder i flokken. Han og Ssiethless kunne dog stadig forblive medlemmer i flokken, hvilket de glad fortsatte med. De opfostrede deres sønner på lige fod med alle de andre i flokken og havde det egentlig godt.
Recimir og Leviathan voksede op og blev som nat og dag. Recimir var stille, indelukket og kold, og mindede mest om sin fader. Leviathan var derimod munter, livsglad og udadvendt, og mindede mere om sin moder. Racornic gik som tidligere flokleder meget op i Ithacas traditioner og tvang derfor Ssiethless til at yde mest omsorg for Leviathan, da han var den med flest guldsmykker. Det var ganske enkelt unfair, men sådan så Racornic ikke på det. Vist elskede han også Recimir, men han var vokset op i et samfund, hvor forskelsbehandling var helt almindeligt og ganske normalt.
Årerne gik, og den lille familie trivedes glimrende som ydmyge medlemmer af flokken. De to sønner var vokset og var efterhånden blevet unghingste. Deres personligheder var stadig som nat og dag, og der var ingen tvivl om, hvem favoritten var. Det var derfor ikke ligefrem en tårevædet forestilling, da Recimir som den første valgte at tage afsked til familien og søge ud på egen hånd. Racornic var blevet mere kold og følelsesløs gennem tiden, og tabet af sin søn fyldte derfor ikke meget i hans hjerte. Ssiethless derimod var knust, men var tvunget til at holde det skjult grundet Recimirs lavere rang. Leviathan blev hos sine forældre et år yderligere, men så var hans tid også inde til at forlade flokken. Ssiethless var atter knust, og Racornic burde være det samme, da Leviathan var favoritten. Han måtte dog indrømme, at han fakede sin sorg. I virkeligheden følte han ikke så meget. Racornic og Ssiethless var nu alene tilbage, og deres kærlighed til hinanden blev mindre og mindre. Racornic elskede hende stadig himmelhøjt - ja, hun var nok den eneste person i hele verden, han formåede at elske - men han var elendig til at vise det. Ssiethless følte sig ikke værdsat og følte ikke længere, at hun havde noget med Racornic. Det var derfor en sorgens dag, da Ssiethless meddelte, at hun ikke længere ønskede at være Racornics mage. For første gang i flere år følte han rent faktisk noget. Hans hjerte blev knust sønder og sammen, da han så hende vende om og gå sin vej. Hun forlod flokken, og han så hende aldrig igen.
Racornic var nu en arret sjæl. Han havde mistet alt, hvad der hed kærlighed i sit liv. Kærligheden til sine sønner havde han for længst mistet, og nu havde han også mistet Ssiethless, sit livs største kærlighed. Det vakte ham for stor smerte at blive på Ithaca efter bruddet med sin mage, og han valgte derfor for første gang i sit liv at forlade øen. Han var efterhånden blevet en gammel herre, der ikke længere havde noget at leve for. Men hvor søren skulle han tage hen? Han søgte nær og fjern efter et sted at høre til, men alle steder var hans søgen forgæves. Lige indtil den dag en stor, lysende portal viste sig foran ham. Han var overbevist om, at han var død, og at dette var porten til Himmelriget - derfor valgte han uden tøven at træde igennem den. Portalen slyngede ham gennem tid og sted og anbragte ham 700 år ud i fremtiden i landet Proelio. Hvem havde sendt ham hertil, og hvad var meningen med hans nye liv?
Afkom: Leviathan (Ikke på siden) Recimir
FYSIK
Styrker: Kan se i mørke og gå i ét med skyggerne. Svagheder: Kan ikke tåle sollys og har svært ved følelser.
Skader: - Helbred: Lider af en kronisk depression, men er ellers sund og rask.