PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Hun lyttede til hans kloge og vise ord og nikkede respektfuldt. Dette var en af grundene til, at hun holdt så meget af Flakezé. Det var sådan et imponerende livssyn, som hun selv gjorde alt for at leve efter. Hun smilede varmt.
,,Det har De helt ret i, og jeg er stolt af, at min mor også har opdraget mig på den måde, så jeg ligeledes er vokset op med den tankegang og det livssyn. Det er uden tvivl den bedste måde at komme igennem livet og forholde sig til disse heste på. Had avler kun mere had."
Hun lyttede da til hans søde ord om hendes mor og deres familie og smilede stort og taknemmeligt.
,,Mange tak, ærede Flakezé. Jeg glæder mig til at komme hjem og fortælle, at jeg endelig har mødt Dem!"
Hun lyttede da til hans sidste ord og fulgte hans blik op mod himlen, mens hun atter smilede. Hun var fuld af forståelse for, at det var tid for ham at komme videre - hun vidste jo, hvor mange forpligtelser det indebar at være gud, og at han bestemt ikke ville have tid til bare at stå her og smalltalke med hende hele dagen. Hun så derfor på ham med endnu et varmt smil, inden hun atter lod sig falde ned på knæ for ham.
,,Det har været mig en ære, Mr. Flakezé. Jeg håber, at vi mødes igen en dag!"
Flakezé We're part of a story, a part of a tale. We're all on this journey noones to stay, where is it going what is the way? We're part of a story, part of a tale! Somtimes beautiful, somtimes insane. Noone remembers how it began.
Det var mange dejlige ord der forlod Chihiros unge mund. Hun var sådan et individ i folket, han virkelig selv så op til. Et han ønskede at se vokse i samfundet og måske endda klare at vinde nogle af de formørkede sjæle over til en bedre tilværelse. Han smilede og nikkede enigt i hendes udtalelse om had. Kort efter lo han mildt - han håbede det hun havde at fortælle var tilfredestillende. Når han så ind i de blå øjne hun besad, mærkede han tydeligt hendes respekt og tillid - hun havde fundet ham og opdaget præcis hvorfor det gav mening at tro på ham. Han var dog stadig ganske ærbødig og lod aldrig denne magt stige ham til hovedet. Det var jo hele grunden til at andre fandt ham så værdig. Han ophøjede sig aldrig når dette var unødvendigt.
Chihiro sagde farvel på en smuk måde med gestus og det hele. Han faldt let ned på knæ til hende, for at finde livet i hendes øjne. "Det skal ske, når du mindst venter det. Hav det godt kære Frøken Chihiro." han nikkede, før den store krop rejste sig. I lange skridt vendte han sig smidigt og satte af sted i svævende galop imod Magiens Grotter - hurtigere end nogen hest kunne sanse det.
