Caeli Pluvia

UDSEENDE

Højde: 153 stg.
Vægt: 500 kg.

Caeli er en slank, sommetider underernæret hoppe. Grunden til hun vejer en del, er vingefangene der ligner flammer. Hun har brændende orange øjne, et sirligt aftegn i panden. Lang rød og bølgende man. Skulle du tage fejl af den månegrå hoppe, er hun altid en anelse social akavet og naiv.

PERSONLIGHED

Caeli har set naivt på livet. Hun taler ofte med sig selv, og forholder sig alene. Kendetegn er: Den røde, krøllede man. De vulkanske øjne. Den dybe livserfaring der ses i hendes blik. De knækkede, misskabte forben.
Caeli Pluvia er uskylden selv. Født af månegudinden, med en far der sjædent var der, står hun i dag fuldvoksen og fyldt med viljestyrke. Næsten alt i hende er rent - hvis ikke mørket havde berøvet hende mange glæder i live, ville lyset ikke være plettet. Men enhver måne har en mørk side. Caeli har en lang fortid i Proelio. Hun har vandret landet tyndt i sorg og ville stadig tynges ned af denne smerte, hvis ikke hendes elskede mørke havde stjålet hvert et minde om ham. Før var hun ulykkelig, men fyldt med visdom. Elskende, med et blødende hjerte... Nu minder hun langt mere om en yngre version af sig selv. Den unge hoppe, der aldrig havde oplevet eventyret, der blev til et mareridt.
Fra fødslen elskede hun regnvejret - hvilket har givet hende navnet Himlens Regn. I stedet for at se tungt ned i jorden, stirre hun hellere tænkende på himlen. Natten er hendes hjem, trods hun har brug for dagens lys. Hun forener sig med månen og lyset og kun når dette fremtræder, føler hun sig i sandhed stærk. Normalt er svag og spinkel. Som lukket inde i sin egen intethed - en verden hun har skabt. Men månen kan bringe al viljen frem. Da falder hun ej endnu et skridt.
Mange vil kalde hende social akavet - det er klart for hun tænker anderledes end mange andre og voksede op i ensomhed, tynget en anelse af sin tvillings mørke. Hun følger ikke normerne, der findes i det sociale liv. Hun taler ofte i gåder, men dem der forstår hendes ord, vil sætte pris på hver beskrivelse hun giver. For de er i sandhed filosofiske og værd at overveje på livets mange veje.

Caelis livsmål var at redde Insanus Amoris Drachmas fra sig selv, sine dæmoner og ondskaben. Missionen mislykkedes. I øjeblikket er hendes livsmål at sprede lykke i hendes nærmeste.

FORTID

Caeli Pluvia blev født få minutter efter sin bror Nocturno. Hun var en smule svag fra fødslen af. Faderen vogtede over dem alle tre længe. Men pludselig rejste han bort og Caeli blev usikker på deres fremtid. Broderen blev på sin vis drevet ind i noget mørkere. Han rejste også fra dem efter et rum tid og det ramte Caelis hjerte. Den første smerte i hendes liv tog form af den smule mørke der fandtes i hende. Hun blev en livlig ung plag, med mange spørgsmål, ingen kunne svare på. Men hun blev ensom. Ofte vandrede hun alene rundt om natten og sov om dagen. Hun følte sig slukket, trods der brændte en ild i hendes krop konstant. Livslysten. Viljen til at elske. Intet mørke har gjort hende bange - kun for sig selv - ej frygter hun kærligheden eller dens tab. Når vi mister, betyder det at vi har fået lov til at elske - det er uvurderligt.
Hun fandt en enkelt ven udenfor Proelios lande. Men da de vandrede sammen døde han snart af sult. Længe forsøgte hun at ligge kapitlet bag sig og opdage noget andet i livet - det skulle hun også snart få. Hun forstod at moderens førhen uskyldige sind, havde være uvidende. Caeli ønskede ikke at fejle... Så da hun mødte Dawn of Death, der var hendes leder i flokken Slavian, besluttede hun, aldrig at nære stærke følelser for ham. De skabte sønnen Ducan Tenebris sammen og fik et nært venskab, der stadig eksistere i dag.
Men intet kan sammenlignes med det Insanus Amoris Drachmas gjorde ved hende. Hun mødte mørket. Blev lænket, før hun vidste af det. Langsomt tæmmede hun det. Lærte det at elske. Men det lærte også hende at lide... Efter mange års tragisk kærlighed, hvor hun både oplevede at blive flået levende, elske til punktet hvor det driver en til vanvid, forenes med mørket, føde dets søn, leve i få sekunders lykke, se den man elsker mest i hele verden dø - mærke den ubeskrivelige smerte, det tomme hul, blot for at se ham genopstå som et spøgelse... Tog hun sit eget liv. Men blev standset af hans spøgelse. Han reddede hende. Men hun vidste det ikke. For snart havde han tikket Artemis om at lade Caeli glemme ham. Alting. Lade hende få de vinger hun altid havde drømt om at svæve på. Artemis sagde ja.
Fortiden er skræmmende, lang og en turbulens af følelser. Fremtiden ligger for hendes hove nu, som var hun ung og urørt af mørket.

FYSIK

Styrker: Hendes viljestyrke og evne til at elske ubetinget. Balance.
Svagheder: Skaden i hendes ben, samt det faktum at hun generelt ikke er fysisk stærk eller hurtig.

Skader: Caelis forben er født med en skævhed i ledene og de smerter ofte.
Helbred: Svagelig af krop og sind.

Brunst: 15, 16, 17, 18.

MAGISK

Udvikling: Caeli Pluvia er udviklet pegasus. Hun kan udvikle sig én gang mere.

STAMTAVLE

Afkom: Ducan Tenebris - Narrator.

Styret af