Phanara var på udkig efter sin far, hun havde ikke set ham længe og efter de voldsomme ting der var sket siden de sidst så hinanden ville hun gerne sikre sig at han var okay. Hun vidste dog ikke hvor hun skulle lede, de nåede aldrig frem til hans flok så hun vidste ikke hvor han boede og det var indtil videre ikke lykkedes hende bare at støde ind i ham.

Måske hun kunne finde nogen at spørge om vej? Selvom hun ikke kunne huske hvad flokken hed... argh måske var det også bare lige meget. Han var en voksen hest, han måtte da kunne klare sig selv! Desuden havde hun ikke set en eneste hest i flere dage så det kunne jo ikke betale sig at prøve... Hun stoppede og stirrede, pludselig var der jo faktisk en hest. Godt nok ikke hendes far men en hest trods alt. Et øjeblik stod hun stille og stirrede og overvejede, hesten virkede vagtsom?

Phanara tippede nysgerrigt ørene fremad da den fremmede vrinskede og styrede så målrettet i den retning. Ud fra lugtene måtte det være en flok af en art men vist ikke hendes fars, hun kunne i hvert fald ikke lugte ham så det virkede usandsynligt. Hoppen her mindede hende dog lidt om sin far, ikke på grund af udseendet men måske udstrålingen? Hvis Phanara skulle gætte ville hun gå ud fra at denne hoppe var lederen i flokken hvilket gjorde hende meget interesseret.

En flok ledet af en hoppe? Måske kun af en hoppe? Uden en hingst? Det var noget andet end hun var vokset op med og hun kunne lide tanken. Ikke noget med de dumme guldringe som kun hingste kunne få! ”Goddag. Hvem er du?” hun blev aldrig beskyldt for at være specielt høflig og dem der havde forsøgt at lære hende det havde hun altid nægtet at lytte til. De gik alligevel alt for meget op i guldringe og hingste.

Phanara lagde let hovedet på skrå, ‘frøken’? Men det blev hurtigt glemt til fordel for resten af hoppens ord. En flok hvor lederen var en hoppe! En flok der mente at hopper og hingste skulle være lige! Det lød da absolut perfekt! Det var ikke svært at se hvordan interessen og iveren steg i hende som hun lyttede og selv forestillede sig hvordan det ville være. Hun havde måske nok egentlig tænkt sig at være med i sin fars flok men måske hun skulle være med her i stedet? Han var måske blevet lidt bedre med at alle er lige men det var jo slet ikke det samme som her!

”Gider de godt det???” var det første der kom ud. Hendes erfaring sagde hende at det var enormt svært at få hingste til at overveje den slags. Det gjorde måske nok en forskel at det var en gammel og fast kultur hvor hun kom fra men stadig.

Phanara slog ivrigt med halen og smilede, det var jo næsten for godt til at være sandt! Faktisk, lød det lidt for godt til at være sandt? Et øjeblik tøvede hun inden hun beslutsomt skubbede den tanke væk. Hvis der var noget skidt ved det skulle hun nok finde ud af det! "Jeg tror ikke de fleste jeg voksede op med ville gide det... De gik altid op i at bestemme og have flest guldstykker!" Hun fnøs irriteret ved tanken og rystede på hovedet.

"Bor I her?" Hun så sig nysgerrigt omkring, det virkede som et fint område hvilket jo var meget vigtigt hvis hun skulle bo der - eller i hvert fald være tilknyttet området. Og det var i hvert fald en god måde - syntes hun selv - at stille spørgsmål uden at virke så interesseret som hun var. Man skulle jo lige vurdere det ordentligt inden man tog store valg, ikke? Det var sådan voksne heste burde gøre i hvert fald - så vidt hun vidste.

Phanara åbnede munden næsten før Gaizka var færdig med at snakke med nåede at stoppe sig selv - havde hun ikke lige besluttet at hun ikke ville virke alt for ivrig? Og lige ville se det an? Da hun havde brugt et øjeblik på de tanker prøvede hun igen ”Jeg vil meget gerne se området, det lyder som en fantastisk flok” Sådan, det var da meget voksent, ikke?

Mentalt var hun dog over alle bjerge imens hun forestillede sig flokken - hendes nye flok? - vise alle dem fra hendes fortid hvor stærke og seje de var! Og med hende i spidsen som flokkens modige og meget kloge leder! Uden at tænke over det spredte der sig et bredt smil på hendes mule. Ja hun kunne helt sikkert forestille sig at være med i den flok!

Phanara blinkede et øjeblik forvirret, havde hun virkelig glemt at sige sit navn? Der var også altid et eller andet hun glemte som man burde huske som voksen..! Det var også hendes families skyld! Eller noget... "Jeg hedder Phanara." Hun rankede sig stolt - det var et flot navn hvis hun selv skulle sige det og nu ville hun få lov at se dette spændende område!

Så snart Gaizka bevægede sig ind i området sørgede hun for at holde sig på siden af hende så hun nemt kunne se sig omkring. Måske hun en dag kunne være leder? Hun var da helt klart ledermateriale! Ikke at hun ville nævne det for den nuværende leder - det kunne måske give lidt problemer, trods alt... Og selvom det også kunne være lidt sjovt at prøve så ville hun rent faktisk gerne være med i flokken - også bare som 'almindeligt' medlem - så hun havde ikke lyst til at risikere noget.

Phanara nikkede imens hun fulgte opmærksomt med. Det lød virkelig som det perfekte sted at bo og hun manglede et trygt og rart sted hvor hun kunne være sig selv. Hun elskede sin far - ikke den biologiske, den rigtige, højt, men nu hvor hun havde fundet ham havde hun pludselig lyst til at prøve at klare sig selv - eller i hvert fald klare sig uden ham. I et stykke tid som minimum. "Er man bundet til dette område hvis man er med i flokken?" Hun svarede let og ubesværet, det var tydeligt at jungle ikke var det hun var mest vant til, flere gange var hun ved at sidde fast i lianer og tyk bevoksning, men hver gang hev hun sig fri og fortsatte. Hun havde trods alt vandret længe.

Hun var ikke interesseret i at blive 'fanget' i et enkelt område selvom hun gerne ville have et sted at høre til og vende hjem til. Der var for mange steder hun stadig ikke havde set. Desuden var det vigtigt at hun kunne besøge sin far og lede efter eventuelle andre ithaca'er i Proelio. Hvor ville det være sjovt at introducere dem til en flok hvor hopperne var de specielle!