PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Acerion blinkede langsomt som om det ville hjælpe ham til at forstå føllet. Nu forstod han måske nok hvad hun havde gang i men hvorfor? Han så igen fra føllet og til vandet, måske var det sjovere end det så ud til? Han skulle netop til at prøve hendes leg da hun pludselig stirrede ned i vandet. "!! Ivrigt stak han hovedet ned i vandet, grab muslingen og hev hovedet op igen. Glæden ved deres fund var dog noget formindsket af den mildest talt forfærdelige følelse i hans næsebor som han ikke engang havde overvejet at lukke.
Hurtigt sprang han helt op på bredden, spyttede muslingen ud og begyndte at fnyse kraftigt. Vandet sved i hans næse! Og det smagte dårligt! Irriteret trampede han i jorden og fnyste noget mere. Hvorfor ville den ubehagelige følelse ikke bare gå væk?!? Måske burde man rent faktisk stikke af fra vandet!
Post by Dawnya Rosaia on Oct 12, 2019 19:41:27 GMT
Dawnya Rosaia We run towards the end of the dream
Rosaia iagttog den anden, som han uden tanke, bare greb muslingen og tog den med op på land. Rosaia undredes - hvorfor var han ikke mere... bange for vandet? Var det sikkert? Han begyndte at fnyse idet Rosaia søgte i vandet efter noget hun kunne gribe. Hun fandt noget grønt, der flød af sted i bølgerne og straks gjorde hun ham kunsten efter!
Hun stak tungen ud og mærkede følelsen af tang i munden - det føltes næsten levende! Hun hvinede og løb nu af sted i cirkler, med en lang gren tang i mundvigen der forfulgte hende! Hun nåede knap at registrere saltvandets følelse i munden, hun havde alt for travlt med at blive jagtet af sømonstret!
Acerion rystede kraftigt på hovedet igen inden han med et fnys opgav muslingen der, i hans øjne, var skyld i hele denne dårlige oplevelse. Bare for at få øje på føllet der nu løb hvinende rundt med noget mærkeligt grønt efter sig? Et øjeblik blev han stående på bredden, vand var jo tilsyneladende slet ikke særlig sjovt! Før nysgerrigheden fik overtaget og fik ham til at trave ud mod hende for at se hvad det var der fik hende til at løbe sådan rundt.
Først stod han bare og så på hende et øjeblik før han satte efter hende for at forsøge at ‘fange’ det grønne så han kunne undersøge det, helt uden at lægge mærke til at der var flere andre klumper af det der bare flød frit rundt i vandet.
Post by Dawnya Rosaia on Oct 15, 2019 17:47:32 GMT
Dawnya Rosaia We run towards the end of the dream
Rosaias kræfter aftog lidt. For det grønne havde jo ikke gjort hende nogen skade. Det forfulgte hende slet og ret bare. Så hvis nu hun gik i stå, ville det så bide? Hun sagtnede sin fart efterhånden og bemærkede først at Acerion forfulgte hende og tangen, da hun snart stod helt stille... Hvad ville han? Hun sandstede og stirrede på ham. Med tangen sidden ned af siden.
Først ret sent lagde Acerion mærke til at den lille hoppe var stoppet hvilket tvang ham til at stoppe meget brat og plaskende. Irriteret rystede han vandet væk fra hovedet inden han nysgerrigt så på det grønne ”Hvad har du fundet? Må jeg få det?” allerede inden hun havde chancen for at svare rakte han hovedet ud for at hive det af hende. Han ville have det så selvfølgelig havde han ret til bare at tage det, ikke? Hvad skulle sådan et lille føl også bruge noget så spændende som det til?
Post by Dawnya Rosaia on Mar 20, 2020 21:09:57 GMT
Dawnya Rosaia We run towards the end of the dream
Hun løftede halen højt og vippede ørene efter ham... Han ville have det grønne stads, der havde jagtet hende. Han tog det bare, og hun sprang til siden, da hun var fri for det. Kroppen rystede sig og hun havde erfaret at grønne ting i vandet ikke bed, men videre lækre var de ikke... Hun var træt i den unge krop og trissede nu langsomt den modsatte vej... Han måtte hygge sig med det dersens tang. Hun listede næsten, men skulle den anden forfølge hende nu, måtte han selv om det. Rosaia skulle hjem og putte og mor skulle nok give hende plads og ro.
Acerion svingede lykkeligt med det mærkelige grønne stads. Nu var det hans! Efter flere fine og vilde sving så han hen mod hvor føllet havde stået før i forventning om at se beundringen lyse ud af hendes øjne bare for at opdage at hun slet ikke var der mere! Forvirret stoppede han med at svinge med tangen og så sig omkring. Hvorfor var hun pludselig væk? Irriteret slap han tangen, den var jo slet ikke sjov så!
Føllet var nået ret langt væk inden han kom sig nok over sin irritation til at se ordentligt efter hende og han vrinskede irriteret og forvirret efter hende. De havde da lige leget så sjovt? Og han havde fået det seje grønne stads! Hurtigt satte han afsted efter hende, det faldt ham overhovedet ikke ind at hun måske gerne ville være i fred nu.
Post by Dawnya Rosaia on Mar 22, 2020 20:36:12 GMT
Dawnya Rosaia We run towards the end of the dream
Dawnya sukkede og trak vejret dybt, hun var træt og burde have sovet for længst - hun vendte øjnene kortvarigt tilbage på den anden, da han vrinskede, men hun slog let med halen og traskede så ind på Slavians område for at finde sin mor...