Constantine gik langsomt hen imod Oasis, han havde lige været en lille tur rundt i det område de havde boet i på det seneste for at se om Emeriel og Kerizín skulle have gemt sig et sted. De var gamle nok til at rende rundt selv og det overraskede ham sådan set heller ikke at de ikke var her, men efter aftenen og nattens hændelser havde han alligevel håbet. Han smilede let til Oasis da han nåede hen til hende ”De er her ikke, og de har vist ikke været her hele natten... jeg håber de har holdt sig fra problemer...” 

Han forstod ikke rigtig hvad der var sket denne nat eller hvorfor skyggerne var kommet men det var tydeligt at det ikke var en god ting og Kerizins tendens til at fare ind i farlige situationer og først tænke sig om bagefter betød at han ikke helt kunne lade være med at bekymre sig.