PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
When life puts you in tough situations, don't say "why me?" but say "try me!"
12 posts
0 likes
Post by Trinse on Nov 2, 2018 22:07:47 GMT
GIZHEBI
NAVN
Gizhebi
ALDER
Voksen
BETYDNING
Sindssyg
KØN
Hoppe
RANG
Amazoner i Amazona
STATUS
Mage til Cinna
UDSEENDE
Gizhebi er en spinkel og meget elegant hoppe på 160 cm. Hun er utrolig nem at kende fra andre på grund af sin farve, der ligner selveste universet, samt den krøllede og kridhvine man og hale, der slæber efter hende som et slør.
PERSONLIGHED
Denne betagende hoppe vil ved første øjekast virke som en ganske normal hoppe med en utrolig dejlig personlighed. Hun er venlig, stilfærdig og helt nede på jorden. Hun er meget høflig, snakker i et pænt og nydeligt sprog og er i det hele taget bare en behagelig hoppe at være i selskab med. Hun er fantastisk loyal og ofrer gerne sit liv for at redde dem, hun holder af. Hun vil altid gøre sit bedste for at behage andre og tilpasse sig deres måde at leve på, men alligevel er hun også stolt og har selvværdet i orden. Hun vil aldrig lade sig manipulere og blive udnyttet af andre, og hun vil aldrig finde sig i noget fra andre heste. Men viser man hende venlighed og behandler hende med den værdighed og respekt, hun fortjener, vil man stifte bekendtskab med en helt igennem fantastisk hoppe, der altid vil række en hjælpende hov ud til dem, der vil tage imod den.
Men hvis denne hoppe er så perfekt et individ, hvorfor har jeg så skrevet, at hun kun virker som en ganske normal hoppe ved første øjekast? Jo, det skal jeg forklare dig. Du vil måske ikke bemærke det i dit første møde med hende, hvis hun er heldig. Men hvis du lærer hende at kende og begynder at se hende mere og mere, vil du snart bemærke, at noget ikke er helt, som det skal være. Ser du, hun lider nemlig af vrangforestillinger i en så invaliderende grad, at det påvirker hendes hverdag. Hun har ingen kontrol over disse hallucinationer, og de kan poppe op på de mest upassende tidspunkter og derved afbryde en samtale meget brat. Hun gør sit bedste for at skjule denne psykiske lidelse, men sommetider kan synerne blive så voldsomme, at hun ikke kan undgå at reagere på en synlig måde. Det kan for eksempel være, at hun pludselig ser dit ansigt forvandle sig til et frådende monster og derfor skriger op. Men det kan også være, at hun for eksempel hører et skud fra et menneske i det fjerne og derved farer sammen. Langt de fleste gange er det dog bare mærkelige væsner eller genstande, hun ser rundt omkring - derfor er det muligt for hende at skjule synerne under langt de fleste samtaler. Før i tiden var hun altid i stand til at bedømme, hvad der var virkelighed, og hvad der var fantasi. Men hendes realitetssans er blevet værre gennem årene, og hun kan nu have svært ved at bedømme, om det er virkelighed eller blot noget, hun ser i sit hoved. Hun er klar over, at lidelsen bliver værre og værre, og hun frygter, hvad den vil udvikle sig til i fremtiden. Dette er dog noget, hun holder skjult for alle. Hun er nemlig en hoppe, der foretrækker at få alt til at se så rosenrødt ud som muligt. Hun vil ikke være til besvær for andre, og ingen skal belemres med hendes problemer - selvom hun glad og gerne ofrer alt for at hjælpe andre med deres. Så i store træk er hun altså en hoppe, der har en helt unik personlighed, som man skal være hjerteløs for ikke at falde for. Hun er charmerende, godhjertet og meget hjertevarm. Men hun er ikke meget for at åbne op og tale om sine følelser - og så bærer hun rundt på en dyb hemmelighed, som kun meget få udvalgte i hendes liv får lov at kende til.
Opdateret: Stik imod hendes forventning endte hendes liv i Proelio med at blive et helt fantastisk eventyr, og hun er nu mere lykkelig, end hun nogensinde har været. I takt med hendes store glæde og tilpashed her i livet, er hendes hallucinationer blevet mindre og mindre og er nu så svage og sjældne, at hun knapt nok er påvirket af dem længere.
FORTID
I det frodige land, Georgien, levede en noget speciel hesteflok. De var alle efterkommere af en helt bestemt hest, der bar farver som selve universet på sin krop. Disse farver gik igen og prydede nu alle hestene i flokken. Det var en lukket gruppe, der ikke bød andre velkommen i deres flok - kun deres klan, de specielle universheste, var velkomne i flokken. Det var dog ikke en ond flok, der på nogen måde ønskede at skade andre; de var bare en anelse snobbede og foretrak at holde deres linje ren. Dette resulterede dog også i en del indavl. De mange hopper i flokken løb efterhånden tør for hingste at parre sig med, og da det ikke var tilladt at avle føl med hingste uden for flokken, begyndte de snart at parre sig på kryds og tværs af hinanden. Dette stod på i nogle år, og snart var flokken blevet ét stort virvar af indavlede heste, der alle var i familie med hinanden på den ene eller anden måde.
Den hoppe, vi nu skal følge, hedder Lamazi. Hun var en smuk og yndefuld hoppe, der var højt elsket og værdsat blandt alle i flokken. Hun var kendt for sit store omsorgsgen, der bød hende at hjælpe alle de ældre eller svage i samfundet. Mange af de nyfødte føl var alvorligt syge og lettere misfostrerede grundet al for intens indavl. Denne godhjertede hoppe havde sat det som sin mission i livet at hjælpe alle disse føl til at få et godt liv trods deres handicaps. Hun var stærkt imod flokkens regel om ikke at måtte indføre nyt blod til flokken. Det skar i hendes hjerte, hver gang hun så disse stakkels føl, der var dømt til et liv i mistrivsel grundet deres forældres egoistiske beslutning. Skæbnen ville dog, at hun selv blev dybt forelsket i en af flokkens hingste. Forblændelsen af ham fik hende til at glemme alt om sin modstand mod avlen af nye føl til flokken, så hun valgte at tage chancen og få føl med denne hingst. Skæbnen ville, at det blev tvillinger. Lamazi var lykkelig, da begge føl var sunde og raske og ikke havde nogen handicaps eller deformiteter. I takt med, at de to føl voksede op, viste det sig dog, at de ikke var så sunde og raske som først antaget. Hoppeføllet, som var døbt Gizhebi som en lidt dårlig joke fra sin fars side af, begyndte at tale om ting, der ingen mening gav for de andre i flokken. Hun virkede til at have et hav af venner, som kun hun kunne se, og hun kom tit panikslagent løbende hen til sin moder i troen om, at noget var efter hende. Hendes tvillingebroder led af voldsom paranoia og angst. Mange nyfødte føl var generte, tilbageholdende og bange for sine nye omgivelser - men han led af dette i en så ekstrem grad, at ingen havde oplevet noget lignende før. Han var bange for nærmest alt. Man kunne næsten ikke få ham til at gøre noget som helst, fordi han var bange for, hvad der ville ske. Han var paranoid og overforsigtig overfor alt!
Trods de to føls særheder, voksede de op og blev en stor del af flokken. Deres forældre elskede dem himmelhøjt og sørgede for at give dem et godt liv trods omstændighederne. Indavlen i flokken blev kun værre og værre, og området emmede til sidst af heste, der enten var skøre i bolden, deforme eller dødeligt syge. Lamazi var en uundværlig del af flokken, da hun ofrede alt, hvad hun kunne, for at passe og pleje de gamle heste og syge føl i flokken. En tragedie hændte dog, da hun var ude i skoven for at samle helende planter. Hun blev angrebet af en ulv og vendte aldrig tilbage. Flokkens leder tog af sted for at undersøge det og vendte hjem med den triste meddelse, at hun var fundet død. Sorgen ramte den lille familie hårdt, og faderen var helt knust. Han gjorde sit bedste for at holde sammen på flokken og passe sine to føl, men til sidst blev det for meget for ham, så han rejste væk; efterlod sine afkom alene tilbage.
Gizhebi og hendes broder var højt elsket af de andre i flokken, men efter Lamazis tragiske død var der ikke andre til at tage sig af dem. Alle havde nok i deres egne føl, der nu ikke kunne få hjælp af Lamazi mere. Gizhebi og broderen blev i flokken i lidt tid, men da de selv var for små til at kunne hjælpe til, begyndte de hurtigt at føle sig overflødige i flokken. Gizhebi tog derfor beslutningen om at forlade flokken og søge efter deres fader. Det skar hende i hjertet at måtte forlade sin broder - men han var alt for angst til at kunne følge med på hendes rejse. Hun vidste, at han ville være bedre tjent under beskyttelse af flokken. Årene gik, og Gizhebi voksede op og blev en voksen hoppe. Hendes skizofreni havde udviklet sig igennem tiden og var kun blevet værre. Hendes hallucinationer var så kraftige, at hun havde svært ved at kende forskel på fantasi og virkelighed. Hun holdt dog ud og klarede sig gennem den hårde tilværelse som strejfer. Hun ledte efter sin fader i flere år, men til sidst måtte hun give op. Mange år var gået, siden hun sidst havde set sin broder, men alligevel besluttede hun sig for at vende tilbage til den gamle flok og opsøge ham. Da hun nåede frem, var der dog helt tomt. Alle hestene var væk, og deres fodspor var for længst forsvundet. Hun havde nu mistet sit sidste familiemedlem og havde ikke længere nogen anelse om, hvad hun skulle stille op.
Da håbet så allerværst ud, tænkte hun på sin moders ord: "Når håbet er sort, og du er på randen til at give op, så bed til guderne. Rejs til det hellige land, Proelio; det vil vise sig for dig, når du har allermest brug for det." Lamazi havde altid været en meget troende hest, og Gizhebi var derfor vokset op med historier om guderne, landet Proelio og Himmelriget. Gizhebi fulgte sin moders råd i håbet om at kunne finde en mening i livet; et sted at høre til. Lige da det så allerværst ud, viste Laylis' stjerne sig på himlen over hende. Hun vidste nu, at hun havde fundet Proelio.
Opdateret: Gizhebi har nu levet i Proelio i mange år og har endelig fundet sin nye plads i livet. Hun var heldig at komme til at møde Flakezé forholdsvis hurtigt og er nu en trofast og loyal følger, der har kæmpet ved hans side lige siden.
Selvom hun troede, at hun aldrig ville finde sin store kærlighed, mødte hun en skæbnesvanger dag hingsten Cinna. De blev forelskede ved første blik - på grund af Valentinesfortryllelsen - men deres kærlighed har varet ved lige siden, og de lever nu lykkeligt som mager sammen med deres elskede datter. Senere hen mødte hun hoppen Gaizka fra Amazona-flokken, der tilbød hende en plads i sin flok, som hun glædeligt tog imod. Ved et rent tilfælde fandt hun til sin store glæde ud af, at Cinna også var medlem af flokken, og hun lever nu lykkeligt her sammen med både ham og sin datter, Ignacia Amlug. Alt var fred og idyl, lige indtil den dag hun mødte hertugen af Darkena, Mambu. Han havde et godt øje til hende lige fra starten af, og da de mødtes for anden gang, var hun desværre i brunst og endte med at blive voldtaget. Med skam måtte Gizhebi fortælle den tragiske hændelse til Cinna, som heldigvis tog det rigtig pænt, og sammen besluttede de at lade føllet vokse op i den tro, at Cinna var dets rigtige fader.
Det lille hoppeføl Phaedra er nu født, og Gizhebi og Cinna elsker hende lige så højt, som var det deres eget. Hun vokser nu op i Amazona-flokken som en højt elsket datter, og kun fremtiden vil vise, om hun en dag finder ud af, hvem hendes rigtige fader er, og om de gener vil give hende problemer senere hen.
Afkom: Ignacia Amlug Phaedra
FYSIK
Styrker: Tilpasningsdygtig og evnen til at komme godt ud af det med alle. Svagheder: Mentale problemer og ikke så stærk fysisk.
Skader: - Helbred: Hun har skizofreni, men er ellers sund og rask.