NARRATOR

UDSEENDE

Højde: 172 stg.
Vægt: 590 kg.

Narrators gule øjne er arvet efter hans fader. De er næsten pupilløse. Han har flammende aftegn op ad sine bagben og en helt månegrå pels. Manen er krøllet som hans moders og dybblå som hans faders. Kan du ikke genkende ham på udseendet, så taler Narrator altid som om han fortæller en historie.

PERSONLIGHED

Narrator ønsker i øjeblikket kun at leve sit fortællende liv og bringe historier til andre.

Han taler oftest, som om han fortalte nuet som en historie. Narrator er en kompliceret hingst. Livet har altid været en form for udfordring for ham, selvom hans elskende moder har forsøgt at give ham alle forudsætninger for et smukt liv. Hvilket han til dels også har. Mange møder ham og oplever hans helt unikke væremåde, samt fortællerlyst. De bliver draget af historierne, mystikken og hans filosofi... Men dem der kommer tættere på ved der findes en mørkere side under hans fortryllende mystik. En side der lider. En side der har behov for at blive lyttet til - ja alle lytter allerede til ham. Men de lytter til levende fortællinger - aldrig til hans sorg. Han har oplevet en lidelse i sit liv, der ikke kan beskrives med ord. Hvem lytter, hvis der ikke er ord?

FORTID

Narrator blev født ind i Lux Umbra flokken, ledt af hans fader. Dog, da hans moder fødte ham, var hun taget tilbage til sit hjemsted i Slavian flokken, og hun var ved at miste livet. En kamp var det første syn Narrator mødte. En kamp mellem hans fader og slavians leder Dawn of Death. Den endte blodigt, men ikke med død. Hans mor fandt overvældende kræfter til at gå imellem de to hingste, begge elskede hun på hver sin måde. Narrator forstod det ikke, men da hans mor tog sig af ham, blev han rolig og tryg. De to gik fra Slavian igen, og korte dage efter, ledte de efter Insanus - hans far - igen. De fandt ham sølet til i sit blod, efter kampen, svagelig og ude af stand til at gøre ret meget. Narrator havde sine første øjeblikke med sin far, i disse mareridts scenarier, men det er minder han husker og elsker.
Han mærkede familiens gnist, noget særligt. Han forstod at dette var her han hørte til. Hans hjerte kunne bare sige det med det samme. Imellem hans far, han ser op til, og hans mor, han beskytter for alt i verden, faldt han i søvn, for første gang følte han sig fuldendt, mellem de to. Men der var noget drabeligt i optræk allerede dengang. Caeli og Narrator tog tilbage til Lux Umbra med Insanus. Caeli forsøgte at give ham den bedste opvækst, og Narrator kom ud, mødte andre føl, legede, havde ikke en sceneskade i sine ben til hans mors lykke, og han begik sig meget godt socialt.
Det lykkedes Narrator at vokse op i mere glæde end sorg, og hans mor fortalte ham lange og mange historier. Både om hendes liv, om hendes forældre, om Proelio og Guderne, og mange andre. Narrator tog historierne ind på livet, som en del af sig selv. Da han voksede op til en unghest, stod De Fire Klaners Krig for døren, og han deltog, på sidelinjen, det bedste han havde lært, i sit korte liv. Til hans rædsel kom han i kamp mod The Dark Dream, som var hans fars første føl, og han var uhelbredeligt syg og derfor svagere. Narrator slog ham til sin rædsel i gulvet, men han havde ikke andre valg. Han var også i krigen nødt til at hjælpe sin mors hjerte igennem, da hun mistede sin halvbror, og tabte modet.
Krigens slutning var den værst tænkelige for Narrator. Det hele synes overstået, og de vigtigste i Narrators liv havde overlevet. Caeli, Insanus og ham selv. Hans mor og han, ledte igen efter hans far, efter krigen, da han var som forsvundet. Men de sporrede ham pludselig på en klippeskrænt, i kamp mod Fuego Semental. Narrator ville handle, men hans mor rådede ham til ikke at gøre det. De var for svage - selv sammen. En skadet hoppe og en ranglet unghest. De kunne kun se til, som han forslog og knækkede Insanus. Men han efterlod ham i live, og det vækkede Narrators håb... De var lige ved at styrer på til ham, da Itzala Argia gav Insanus det sidste skub ud over klipperne, til den visse død. Knækket der lød i hans fars krop, hjemsøger Narrator på dårlige nætter. Det var den værste afsked man kunne tage med sin far. Nu ville han aldrig længere skulle se Narrator smile, lege, elske, og gøre ham stolt... Narrator græd. Han forstod ikke hvorfor livet var så uretfærdigt.
Først da begyndte hingsten at søge væk fra sin mor. Ikke fordi han ikke ville hende, men fordi han var blevet gammel nok nu, til at søge de horisonter hun talte om. Han gjorde sig bekendt med nogle få heste, inden Portalen til fremtiden åbnede sig, og Narrator gik igennem...

FYSIK

Styrker: Narrator har ingen problemer med at fortælle historier og berige verden med sin filosofi. Han er smidig og hurtig.
Svagheder: Hans forstyrrede sind, der er i fortvivlelse over livet. Han mangler lidt på råstyrken.

Skader: Narrator har ingen større skader.
Helbred: Narrator har en meget medfølende og medtaget hjerte.

STAMTAVLE

Afkom: -

Styret af