PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Tandhjulene snurrede det var ganske tydeligt, og efter en rum tid lod det da endelig også til, at tiøren faldt hos den store, mørke hingst. Et charmende smil blev nu sendt til den grønne Gudinde, der brød sig ganske godt om den lille flirt, der lå imellem dem. Til tider var det ganske forfriskende, at være i selskab med knap så underdanige heste, som turde gå til hende, som var hun blot enhver anden hest. Den tak Freakshow nu lod regne ned over den grønne, fordi hun så grundigt havde fået rystet hans hjerne til at tænke nye tanker, fik et tilfreds smil til at brede sig over den hvide mule. Det lod endelig til, at den sorte hingst så sig selv som noget andet, noget mere end blot Helzloris søn. Det klædte ham, men hvem klædte lidt selvtillid ikke? Bifaldende nikkede Jaymelia til den lille tale om at det var på tide, at hele verden fik at se, hvem den virkelige Freakshow var. Et nyt lys blev tændt i hingstens ellers så døde øjne, et blik så vanvittigt at Jaymelia et øjeblik følte sig temmelig tiltrukket af Dødsgudens søn. Det var tydeligt at han nu vidste, hvad han ville. Og en sådan målrettethed, fandt Magiens Gudinde ganske fascinerende, idet hun selv var et meget flyvsk individ, der ikke altid havde en plan at gå ud efter. Til forskel fra visse andre guder..
Jaymelias tirrende kærtegn havde nu vækket Freakshow af hans tydeligvis magtbegærlige tanker. De strålende, blå øjne betragtede den mørke opmærksomt, og hun så derfor usikkerheden vælde op i ham, inden han tog den beslutning at være uvidende om, hvad hun hentydede til. "Selvfølgelig er jeg enig min kære. Der er intet som en stor, mørk hingst med et sort hjerte, der kan forføre en uskyldig hoppe." Et smil så skrøbeligt som glas blev nu sendt mod Freakshow, der muligvis ikke var dum nok til at hoppe på den uskyldige del. Men Jaymelia hyggede sig, hun legede med denne hingst, men han kunne tage det. Derfor lod hun sig nu også gnubbe op af ham, mens hun brummede sensuelt. Ganske overlagt endte hun med bagparten presset mod hans bringe, inden hun atter vendte sig mod ham. På dette tidspunkt var Jaymelia ovenud tiltrukket af denne mørkets hingst, således følelserne rasede i hendes indre. Hun nød det..
"Men skal man forføres, skal det naturligvis være af den værste af dem alle.. Er du ikke enig min kære?" Hun strøg nu mulen over hans. "Jeg har altid leget med tanken om, hvad der ville kom ud af en blanding af mine gener og Helzloris. Et ganske fascinerende resultat er jeg sikker på. Er du hingst for dette eksperiment, Freakshow?" Magiens Gudinde kunne være strid, ingen tvivl om det..
Hendes ord om, at der ikke var noget som en stor mørk hingst med et sort hjerte, kom faktisk lidt bag på ham. Han havde indtil nu opfattet Jaymelia som en af de "gode" guder - men hun havde da vist en lille mørk side i sig? Hendes ord om at forføre en uskyldig hoppe fik ham til at smile bredt og charmerende. Noget sagde ham, at denne gudinde ikke var helt så uskyldig, som man skulle tro... Det sitrede let gennem hele hans krop, da hun nu gnubbede sin krop op ad hans og brummede i sensuelle toner. Han brummede charmerende tilbage og ville lyve, hvis han sagde, at han ikke nød hendes nærkontakt. Han vidste ikke helt, hvad der pludselig var gået af den grønne gudinde - men han var vild med den drejning, deres møde havde taget!
Han tabte næsten kæben af forbløffelse, da hun nu pressede sin bagpart mod hans bringe som en anden kåd unghoppe, der bare ønskede at blive taget for hårdt af ham. Han sank en klump i halsen og måbede let, som hun nu vendte sit blik mod ham og talte igen. Hendes ord kom atter bag på ham, og han blev næsten helt rundtosset af forvirring. Hvis hun skulle forføres, skulle det være af den værste af dem alle... Hun havde altid leget med tanken om, hvad der ville komme ud af en blanding af hende og Helzloris gener... Og hun ønskede ham som hingsten til dette eksperiment... Han stivnede og så på hende med et blik, der mest af alt fik ham til at se lidt bøvet ud, som om han havde tabt sutten... Og det var sgu også tæt på. For den store Freakshow var ét stort virvar af tanker, lyster og følelser lige nu. Han følte sig kraftigt forført af denne hoppe, og havde det været før i tiden, var han naturligvis bare sprunget på hende uden tøven. Men der manglede ligesom noget... Han smilede skævt og strøg hende let over mulen.
,,Et sådan tilbud kan jeg da ikke sige nej til."
Han smilede charmerende og forsøgte at se så forførende og sexet ud som mulig, men det blegnede fuldstændigt, og i stedet lignede han bare en lille usikker unghingst, der aldrig havde prøvet det her før... Han så akavet på hende og skævede kort ned mod jorden, mens han tøvede. Mon hun vidste det, og bare legede med hans følelser?? Eller var han virkelig nødt til at krybe til korset og fortælle hende det?
Det var ganske tydeligt at begge heste nød denne ophidsende opførsel, men hvor den ene ligeledes morede sig, var forvirringen hos den anden stor. For hvad var det lige der skete? Havde Magiens Gudinde fuldstændig tabt forstanden? Det var aldrig til at sige med den følelsesmæssige, ustabile hoppe, men i dag havde hun i hvert fald en af sine gode dage. Hvordan dette møde så ville ende, var endnu ikke til at sige, men én ting var sikkert. Det blev ikke nogen kedelig oplevelse.
Trods sin forvirring over hvad der foregik, fik Freakshow alligevel sin charme spurt på, da han meddelte, at dette tilbud var ét han ikke kunne sige nej til. Alligevel krakelerede facaden af den selvsikre hingst, da han ligesom Jaymelia udmærket godt vidste, at de to aldrig ville komme til at blande deres gener. Den store Freakshow havde netop ikke muligheden for, at give nogen form for gener videre, da han ikke var en hingst. Med et tvetydigt blik i de himmelblå øjne, studerede gudinden den anden, som havde ganske travlt med at studere jorden for sine hove. Ophidselsen var ved at dampe af, og efterlod i stedet et køligt overblik hos den hoppe, der selv for en gudesøn var lidt for stor en mundfuld.
"Min kære Freakshow, tilbuddet lyder således. Jeg vil give dig tilbage, hvad der blev taget fra dig. Du vil atter være den hingst, som du så inderligt drømmer om, men.. Til gengæld forventer jeg din fulde loyalitet. Mæng dig blot med de heste du plejer, opfør dig som du plejer, ja plej omgang med din far, hvis det er hvad du lyster, men du vil til hver en tid stå ved min side, hvis jeg tilkalder dig. Accepterer du denne aftale, for herefter blot at bryde den, skal du vide at alting vil blive som det var. Du vil endnu en gang, ikke kunne sprede dine gener uanset hvor ivrigt du så prøver."
Hun stirrede koldt ind i hans døde øjne. Ve den som forrådte Magiens Gudinde. Freakshow ville da opdage, hvor blødsøden døden kunne være i forhold til den magiske rasen. "Hvad er dit svar min kære?" Med al den tid han i forvejen havde brugt til at tænke over hendes ord, burde dette ikke tage lang tid. I hvert fald ikke ifølge Jaymelia. Til trods for at alt den sensuelle flirten var forsvundet lige så hurtigt, som den var kommet, følte den grønne hoppe dog forsat en tiltrækning over for den store sorte. Hun håbede, at han valgte rigtigt..
Til hans store lettelse valgte Jaymelia ikke at trække pinen længere ud, men gik i stedet direkte til sagen. Hun var udmærket godt klar over, at han ikke længere var hingst - men hun ville tilbyde at give ham dét tilbage, der var blevet stjålet fra ham. Han så nu op fra jorden igen og stirrede intenst ind i gudindens blå øjne. Nu havde hun hans fulde opmærksomhed! Hendes tilbud var simpelt - hun ville gøre ham til hingst igen, hvis han til gengæld svor at sværge troskab til hende og til hver en tid stå ved hendes side frem for de andre guder, hvis det skulle komme dertil - og hvis han nogensinde brød deres aftale, ville alt blive som før. Han kunne næsten ikke tro det! Hendes tilbud var jo næsten for godt til at være sandt! Han havde i forvejen kraftigt overvejet at forlade sin fars side og gå sine egne veje, så han følte ikke en skid troskab til Helzlori alligevel - og selv hvis han skulle ennde med at fortryde, ville han blot komme tilbage til det udgangspunkt, som han alligevel befandt sig i nu. Ergo havde han intet at miste!
Han mødte derfor hendes kolde øjne med et overivrigt blik, og da hun spurgte ham efter sit svar, fik han lidt for ivrigt udbrudt: ,,JA!" Han tvang dog sig selv til at falde lidt ned på jorden igen og forholde sig til dette som en forretningsmand, og rømmede sig i stedet en anelse forlegent, inden han smilede afslappet til hende og gjorde et nik med hovedet. ,,Min kære Jaymelia, det er da et tilbud, der ikke er til at modstå! Det vil være mig en ære at stå ved din side og atter blive hingst igen."
Et smil gled let over Gudindens hvide mule, da Freakshow nærmest ikke kunne holde sit svar tilbage. Han ønskede bestemt at tage imod hendes tilbud, og denne gang havde der nærmest ingen betænkningstid været. Et kort nik med hovedet bekendtgjorde, at hun havde hørt, hvad han havde sagt. Vallakken skulle på ny blive hingst. Uden nogen form for anstrengelse fra Jaymelias side, begyndte en flaskegrøn tåge at omringe den sorte. Det ligeledes glitrede overalt omkring ham, som omringede nattens stjernehimmel Freakshow. En healings proces var i gang, men en proces hvor skabelsen af noget nyt ligeledes var tilstede, for hvor der manglede noget, skulle en genskabelse til. Og med ét var det hele overstået.. Den store sorte Freakshow var atter en hingst.
"Jeg er glad for dit valg, min kære." Og som for at understrege hendes ord, lod hun blidt mulen stryge over hans stærke kæbe. "Men jeg må desværre videre nu. Gå ud og lev dit liv, som du ønsker, men husk.. Du er min nu." Med et blik der nærmest brændte af intens varme, ja man kunne vel næsten kalde det kærlighed, begyndte den grønne hoppe langsomt at forsvinde, som tog den lette vind hende og førte hende hvor hen den ønskede.
En vallak var kommet til Mortem Church, men en hingst ville forlade den..
