Tid: Aften.
Sted: Bewitched.
Vejr: Sne og minusgrader. Mørkt og tåget. Vindstille og koldt.
Omgivelser: Skov og den forfaldne ruin.

Lasair skridtede igennem den mørke skov med hjertet dunkende i brystet. Mørket var faldet på i landet, og skoven omkring dem blev nu kun oplyst af månens lys og al sneen. Det knirkede let under hans hove, da han og hans bror skridtede mod det sted, hvor den gamle ruin Bewitched lå. Han og hans bror havde hørt mange historier om dette sted, der skulle siges at være hjemsøgt af et spøgelse. Det var et uhyggeligt sted, selv i dagslys. Så hvad havde disse to frygtløse og lettere dumdristige brødre tænkt? Jo, de skulle selvfølgelig udforske denne hjemsøgte ruin - i buldrende mørke! Det var da sejt og en virkelig god idé! Eller, det havde det i hvert fald været i morges... For lige nu måtte Lasair indrømme, at han skælvede og dirrede af frygt over hele kroppen, mens de nærmede sig ruinen. Hans ånde var tydelig i den frostklare luft foran ham, da han trak vejret i små, lettere paniske stød. Han skævede over mod sin bror. Må han var lige så bange?