PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Constantine kunne ikke lade være med at smile let da Oasis så sigende på ham. Det var så sødt at se hans lille datter fare forvirret rundt i sine følelser - måske endda forelskelse? Og Emeriel virkede som en rigtig sød ung hingst så hvis de endte sammen ville det bare glæde ham. Et øjeblik fik han dog et mærkeligt udtryk i ansigtet. Hvis de fandt sammen... Kunne han jo pludselig blive morfar?? Så gammel følte han sig jo overhovedet ikke! Hurtigt rystede han tanken ud af hovedet, de var da alt, alt for unge til at få føl de næste mange år, selvfølgelig.... Han skulle da også selv have flere føl inden, ikke?
"Der er ikke meget der er værre end at være alene..." Han trykkede let hovedet mod Oasis idet et lille gys gik igennem ham som han mindedes sin panik og angst da hun var væk. Han kunne næsten ikke forestille sig noget værre så hvis dragen havde været alene i mange år?
Kerizín smilede en smule lettet da de lod emnet skifte tilbage til dragen, det var meget nemmere at snakke om et stort, fantastisk og helt utroligt væsen som ham end om Emeriel. I hvert fald indtil hun fandt ud af hvad det var der skete hver gang hun tænkte på ham. Måske skulle hun møde ham? Det kunne være hyggeligt... Måske havde han oplevet noget lignende før? Hun så nysgerrigt på sin far da han pludselig stod og rystede på hovedet men da han ikke sagde noget fortsatte hun med at tænke på drager.
"Hvis vi kan blive venner med ham... Så kan han også hjælpe os hvis der kommer onde heste igen. Leslie havde garanteret ikke turde stjæle Emeriel hvis han var gode venner med en drage! Så kunne vi slippe for at skulle slås og alt muligt!"
Hun så på sine forældre som de stod og puttede sig ind til hinanden. Gad vide om han ville have en kæreste også? Men hvis der ikke var andre drager... Kunne drager og heste få babyer sammen? Det var ret svært og forestille sig.. Og gad vide hvor stor sådan en dragebaby var? Kunne den overhovedet være i en hest? "Tror du en hest kunne få føl med en drage? Eller.. En baby? Er det et føl?"
Post by Lúthendril Oasis on Apr 23, 2019 9:54:04 GMT
Lúthendril Oasis You loved me and I froze in time. Hungry for that flesh of mine.
Oasis så taknemligt på sin mage med et blødt blik. Han skulle ikke frygte noget nu - hun stod her. Ganske levende og med hjertets mange følelser i behold. Hun var knækket, men kun i sin heltesjæl. I familiens ånd stod alting som før og hun elskede dem ubetinget. Datterens iver og fortællerlyst var en varme i den kulde hun havde været udsat for. En mægtig drage... Kerizin talte om venskab og Oasis håbede dette muligt. En drage var et farligt væsen, hvis det først så sig surt på små heste. Hvem ville Dragen så holde med? For hvis den fandt mørkets veje var det ingen fordel at en fandtes.
Hun kærtegnede Constantine flygtigt før hun skulle til at svare Kerizin. Men så blussede hendes stemme op igen og denne gang var det et vildt spørgsmål. "Det tror jeg ikke er muligt, min kære. Væsner krydses ikke naturligt med vores slags - vi er skabt til at føde vores egne." formidlede moderen med et overbærende smil.
Constantine kunne ikke lade være med at grine lidt ved tanken om et drage-føl. Kerizín fik virkelig nogle mærkelige ideer men i det mindste forstod hun hurtigt når de var for langt ude og det var denne i hvert fald. Sådan en blanding måtte kunne give en masse problemer, især for den der skulle føde den. Og desuden ville den så muligvis være den eneste af sin slags i verden. Det måtte da om noget være ensomt.
"Måske din drageven en dag finder en anden drage han kan få en unge med, det kan jo være der er drager et sted vi ikke kender til."
Kerizín nikkede langsomt, det gav god mening at man kun fik føl med sin egen slags. Det var nok hellere ikke muligt for væsner i så forskellig størrelse at få føl sammen. Hvordan skulle de overhovedet...? Hun rødmede let ved tanken. Det var vist ikke nødvendigt at overveje den slags mere! Det var for underligt at tænke på og især med ... alt det andet. "Men han er i hvert fald sød! Selvom han er lidt mærkelig! Jeg tror vi bliver gode venner!"
Impulsivt trådte hun hen til sine forældre og trykkede sig op ad dem, det havde også være enormt hårdt for hende at hendes mor var væk men det meste af tiden havde hun skubbet det væk og distraheret sig selv med alt det andet der skete. Men som hun så dem der hvor de stod og nussede hinanden og tydeligvis var så glade fik hun en enorm trang til at være med.
Post by Lúthendril Oasis on May 21, 2019 14:06:10 GMT
Lúthendril Oasis You loved me and I froze in time. Hungry for that flesh of mine.
Oasis rystede på hovedet af Constantine - han yndede her at le af deres datters tanke og moderen forstod da hvorfor, men hun nøjedes med at smile. Et kort øjeblik rødmede Kerizin. Hun svarede dem begge og forlod nu emnet om drageheste, til fordel for at lukke samtalen. Oasis så sigende på Consta - det var en rigtig teenager de havde lige her. Oasis havde sine to dejlige døtre, noget så forskellige men de gav begge lige meget kærlighed og glæde.
"Hvem skulle dog ikke ville være gode venner med dig." hviskede moderen da datteren nu trykkede sig ind til dem begge. Oasis mærkede et stød af savnet hun havde haft i grotterne. Hun mærkede hvordan kroppen trykkede let igen og mulen strøg den vilde man Kerizin havde. Hun ville aldrig forsvinde sådan igen om det kunne ungåes.