PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
Tiden var inde. Det var atter valentine. Kærlighedens festdag - overalt klingrede en varm melodi og stemningen bar tydelige præg af kærlighedens dag var begyndt. Morgengryet var fortryllende smukt, som solens gyldne stråler ramte lyserøde skyer og fuglene baskede omkring hinanden alle forårskåde og på jagt efter en mage. Alayziahs hjerte bankede stødt. Ved Kærlighedens hule i Sweyitak skinnede solen igennem træerne, ind i lysningen der blev helt magisk med den lyserøde dis og glitrende stråler.
Føllene var ej føl længere. De 5 udvalgte var voksne og mere end klar til at blive udvalgt. Hun vidste dog med et vemodigt suk at et par af de udvalgte var forsvundet ud i den vide verden. De resterende havde nu en vigtig pligt at opfylde. En af dem skulle blive hendes efterfølger. En lærling der snart ville opdage hvordan livet var som et væsen af kærligheden selv. Hendes magi ville snart skulle flyde videre til den næste.
Alayziah kaldte - de blideste vrinsk, enhver der hørte ville forstå. Hun kaldte til møde på denne særlige dag. De unge heste måtte dukke op først - dernæst folket der fandt det deres pligt at stå op for kærligheden. De skulle alle stemme. Finde den værdige udvalgte til opgaven. "Kom blot, mine kære, frygt ikke valentines dag - dette er jeres dag, skænket af kærligheden selv."
✯ Deltagelse
Som udgangspunkt er dette et mini-event der skal afslutte valentinesføllene: Gervina Riverza, Ignacia Amlug, Andiago, Alastair og Ricklas Rivells historie med Alayziah. Vores kærlighed til hende er vores kærlighed til hinanden. De resterende valentinesføl er nu voksne og Alayziah skal udvælge én lærling som med tiden vil overtage hendes plads. Hvem af føllene bliver det mon?
Du kan med enhver karakter der er nysgerrig deltage i denne tråd og afgive din stemme, når Alayziah og føllene har afholdt deres taler. Alles stemmer bliver talt op til sidst og den med flest stemmer vinder pladsen som Alayziahs lærling.
Post by Ignacia Amlug on Feb 18, 2019 13:00:59 GMT
Ignacia Amlug Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird, that can't fly
Det var ej første gang at hendes kald havde lydt for Ignacias øre. Den var velkendt, men det trak med det samme i den unge hoppe. Hun satte den ene hov foran den anden og begav sig afsted. Snart mærkede hun magiens summen, og hun kom med et kærligt og mildt brum da hun nåede frem. Hun var vidst den første? Hendes hove bevægede sig med en sikkerhed, som ellers ikke lå naturligt for den unge. Hendes moder, fader og Alayziah havde givet hende tryghed - ligesom ganske få af dem som hun havde mødt på sin vej.
"He..ej..."
Stadig en usikker sjæl, men nu i voksne klæder var den unge Ignacia.
It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.
De store vingefang bredte sig i en hilsen imod den unge Ignacia. Smukt strålede stjernerne i pelsen, mens øjnene bar det mere nervøse skær. Hun var vokset op, men omend hun var ganske betagende, var hun også stadig præget af sin usikkerhed. Alayziah vidste dog også at der var en modigere sjæl under overfladen. Hun sænkede sin mule og smilede glædeligt.
"Goddag Ignacia Amlug. Hvor er du blevet smuk." hviskede kærlighedens skabning med et moderligt glimt i sine øjne.
Dog så hun ud over den tomme lysning. Dampe i lyserød med de mest lokkende dufte havde bredt sig og hun havde kaldt... Men kun ét af hende 'føl' havde svaret. Alayziah var i forvirring i dette øjeblik og forstod ej helt hvad der var på færde... Måske var det ikke tiden. Måske var den ikke kommet. Men det var stadig en dag der var værd at fejre...
Hun søgte ud og kaldte på folket. I håb om at flere ville komme til og til sidst også hendes føl.
✯ Change of course
Hvis der ikke dukker flere af føllene op, vil Alayziah muligvis holde en cermoni for kun Ignacia, hvis hun har mod på det hun vil blive tilbudt. Ellers vil Alayziah blot lokke folket til hvis de vil fejre kærlighedens dag. Par vil blive budt at danse, tale og se hinanden i øjnene uden ord: Altså hvert par der dukker op vil få en udfordring. Har man ingen partner vil man få en tildelt.
Stemningen her til morgen var vildt underlig. Det var slet ikke sådan, Proelio plejede at være. Der var en nærmest varm og klingende melodi i træerne, skyerne var lyserøde, og der flød lyserøde dampe rundt i luften, der duftede fantastisk og fik fuglene til at opføre sig underligt. Azazael var efterhånden ved at blive en voksen herre, og selvom han havde levet et rimelig isoleret og meget anderledes liv i forhold til andre heste på sin alder, så var han da efterhånden blevet gammel nok til at føle de helt naturlige instinkter, der blev vækket i hans krop, når han var omkring hopper. Han var endnu ikke helt sikker på, hvad alt sådan noget kærlighed helt præcis var for noget, men han vidste, at det måtte være dét, som luften var fyldt med denne dag. For denne lyserøde, drømmende, fortryllende fornemmelse... Han kunne genkende den. Det var sådan, han følte, når han var i nærheden af hoppen Ignacia Amlug.
Pludselig hørte han en kalden med vinden. Et blidt hoppevrinsk og derefter nogle ord om at komme og fejre valentines dag. Han lagde forvirret hovedet på skrå. Hvad var det for noget? En dag for Proelios beboere, skænket af kærligheden selv... Det havde han aldrig hørt om før. Men han indåndede de lokkende dufte fra de lyserøde dampe og mærkede straks trangen til at følge denne hoppes blide stemme. Gad vide, om hun var en gud? Han kunne i hvert fald kende denne strategi fra tidligere episoder - det var sådan, det føltes, når guderne brugte magi til at indsamle folket til en forsamling.
Han nåede snart frem til destinationen og måtte måbende stoppe op, da han blev helt overvældet af det fortryllende syn, der mødte ham. Solens stråler glitrede ned mellem træerne og badede hele lysningen i et lyserødt, nærmest magisk skær fra oven. Overalt omkring dem flød den lyserøde dis, og i midten af det hele stod en fuldstændig fortryllende hoppe med kæmpe vinger og et stort horn i panden. Men til trods for hendes blændende og nærmest overvældende skønhed var det alligevel noget andet, der fangede hans opmærksomhed nu. For ved siden af hende stod den mest fantastiske hoppe, han nogensinde havde kendt, og i hans øjne var hun så smuk, at hun langt overgik den ellers så smukke bevingede hoppe ved siden af. Det var Ignacia Amlug. Han kunne kende hendes smukke, stjernede pels fra flere kilometers afstand, hvis det skulle være!
De to hopper var tilsyneladende de eneste, der var nået frem til forsamlingen, og han var så overvældet af det smukke syn, at han blot rødmende blev stående og kiggede forlegent ned i jorden, mens han distraherende skrabede lidt i jorden med det ene forben og ikke anede, hvad han skulle gøre af sig selv!
A certain darkness is needed for the stars to be seen.
Ignacia Amlug Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird, that can't fly
Kinderne blussede hos den unge hoppe. Specielt da ordene gled over Alayziahs læber. Hun var blevet smuk. Alayziah sagde det!. Ignacias rødmen bredte sig, og snart så hun forlegent mod jorden. Forsigtigt løftede hun blikket, som Alayziah kaldte efter de andre. Hvor var de blevet af? De havde alle været samlet - men det var længe siden, og hun havde ikke set dem. Ikke meget af dem i hvert fald.
"Tak..." Kom det lavmælt og forlegent over hendes mule som svar. Hun havde ikke ord til at svare mere, for hvad kunne hun sige? Hun overvejede det. "...Men du vil altid være den kønneste," kom det stilfærdigt over hendes mule. Ingen stammen, ordene var ment til at blive i hendes hoved men var kommet ud alligevel. Hun opdagede svagt en skikkelse der dukkede op. En skikkelse som hun havde meget kært, de smukke stjerne klædte hans krop så elegant, og hun fik et varmt glimt i øjnene, da hun måtte se tilbage mod Alayziah.
It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.