PROELIO BOR PÅ SIT GAMLE BOARD IGEN, SÅ VI ER IKKE AKTIVE HER! GÅ TIL https://proelio01.proboards.com/
JD-Thilde
Admin
STAFFER NAME
POSITION
vejledning
Du har en lille menu herover: Hovedmenu - Startside - Søgning. Her finder du links til Proelios vigtigste sider, samt din profil, hvor du kan komme ind på privat beskeder, seneste tråde, bogmærker og redigere profil. Har du problemer med at finde rundt, så kontakt os i Chat-boxen - klik i bunden af siden på skjul chatbox.
"She carried a demons child. After all I'm the shadow of an angels smile."
184 posts
0 likes
Post by Narrator on Jul 23, 2019 18:29:52 GMT
Narrator the Storyteller Can you hear the silence? Can you see the dark? Can you fix the broken... Can you feel my heart?
Narrators øjne var angste. Han puffede til Iris krop, som hun lå der og virkede helt bevidstløs. Han skimtede tilbage på Gervina og alt det kaos hun ligeledes befandt sig i - et føl kaldte op i nærheden, men Narrators opmærksomhed vendtes nu imod hans veninde. Hun sagde hans navn. Han sukkede af lettelse og nikkede med et svagt smil. "Han er her, han vil beskytte sine kære." lovede han. Det var dog ikke en let sag... Han var kun én lille hingst imod hele himlen fyldt af skygger. Og de havde uden hans viden, udset sig begge hans kære i denne forsamling. De standsede deres fald imod jorden. Brat som om noget skete... Noget afgørende?
Hingsten holdt vejret, imens hans øjne gik fra himlen, til Gervina og tilbage til Iris... Det var alt for stort et ansvar at skulle forsøge at beskytte dem begge og ham selv. Men han tog modet til sig og beredte sig på det værste. Før det rigtig gik op for ham, angreb skyggerne. De gik lige i skindet på Iris, hvis skadede krop allerede var medtaget. Han forsøgte hæderligt at bekæmpe skyggerne. Hans pande drev snart af sved - for de var ligeså hårde ved han som ved hun. Idet samme gik det op for ham at Gervina var forsvundet!
Følelsen af panik bredte sig! Hvad skulle han dog stille op? Hovene slammede imod skyggerne. De lo, de dansede. De gjorde ham skør. Han så nu hvordan de forsøgte at stjæle Iris - hans hjerte slog som pisket til det. Det var nytteløst! Han kunne ikke befri hende, uanset hvor meget han bed og sparkede... Hun var på vej op - et sted hvor han ikke kunne nå hende.
Post by Nigrum Frollo on Jul 24, 2019 10:14:55 GMT
Nigrum Frollo Im not alone for my father is with me.
Frollo bed tænderne sammen i et noget anstrengt forhadt udtryk. Hvilken pest det var at beskytte en lille magiker! Med tilhørsforhold til den forbandede Jaymelia... Den sorte var ikke i sit es - skyggerne angreb ham. HAM! Som var med Smeyé alle dage, utrætteligt og til bedende. Det var jo fuldkommen absurd at beskytte en lille grøn kælling... Men han havde sit liv kært. Så han stod der og kneb øjnene sammen. For den lille sendte nærmest impulser over i hans krop. Trang til at stjæle det magiske fra hende, hvis han kunne. Tage hende, kvæle magien...
Hingsten blev rykket ud af sine tanker, da der pludselig føltes meget varmt og nærmest som om noget slog gnister. Han skimtede omkring sig, som skyggerne nappede i hans man og legede med hans hale. Intet var forandret. Han bed ud efter skyggen under hans mave - i samme nu som han opdagede hvor denne provokerende følelse kom fra. Det var den lille! Hun glødede af magi og snart eksploderede det til en beskyttende boble omkring dem. Han måbede og trak sig hurtigt fra hende. Hvad helvede?
Han følte en stærk impuls til at forlade scenariet. Men på samme tid så stod han her i sikkerhed nu. Han sendte et kort, kært blik imod den lille, men kulden i hans øje var ikke borte. Han vendte sig imod de andre fra forsamlingen - men så kun denne grå hingst tilbage. De to andre - de var borte.
Natten var ulideligt lang og han lagde sig med et suk i græsset... Skyggernes rasen føltes som ville de ingen ende tage. Men nu synes de to da i sikkerhed - den grå var han ligeglad med.